Tag Archives: udvikling

Er det OK at være ulykkelig – bare du bliver betalt for det?

Posted on by
2

Job og kæde, kedsomhed ulykkeligNår jeg spørger de af mine kunder, der er kørt sur i karrieren om, hvorfor de bliver i deres job, så er svarene forskellige, men det kredser om de samme emner:

  • Jeg skal jo tjene penge.
  • Jeg har brugt 3 år på at vise, at jeg er god, så jeg kan blive forfremmet.
  • Jeg kan nok ikke få et andet job, sådan som tiderne ser ud nu.
  • Jeg skal lige være i dette job 2 år mere – det ser bedre ud på CV’et.
  • Jeg arbejder i et firma, som mine venner misunder mig for at være i.
  • Det bliver nok bedre.
  • Jeg har ikke tid til at søge et nyt job.
  • Jeg har ”kun” 7 år tilbage, til jeg skal pensioneres.

Hvad handler det egentligt om?

Jeg opfatter det som:

  • Frygt for det ukendte og for økonomisk usikkerhed.
  • Frygt for ikke at være en del af flokken: Når andre mener, det er godt, så er det nok mig, der er noget i vejen med.
  • Frygt for afslag: for at finde ud af, at jeg slet ikke kan noget som helst, og at ingen vil have mig.

Hvis jeg skal forsøge at opfatte det positivt, så kan det være en ukuelig optimisme omkring, at alt nok mirakuløst ændrer sig omkring mig, uden at jeg behøver at gøre noget selv. Jeg skal bare bide tænderne sammen, og nægte at flytte måsen fra kogepladen!

Den formildende omstændighed er, at alt dette er såre menneskeligt. Vi gør det alle sammen. Vi har alle sammen frygt for de mærkeligste ting.

Er du bange for at være bange?

Nogle gange har vi bare en frygt, som er stor og ubestemmelig. Tænker jeg på, at der en dag ikke ruller indtægter ind på kontoen, så bliver jeg også stakåndet, min mave snører sig sammen, mine håndflader bliver fugtige, og jeg er på nippet til at få et panikanfald.

Det, jeg har lært at gøre, når denne frygt kommer, er at blive ved med at spørge mig selv: Hvad er det værste, der kan ske? Og når jeg svarer på det, så stiller jeg spørgsmålet igen: Hvad er det værste, der kan ske ved det? Og så fortsætter jeg med at stille det samme spørgsmål og svare på det igen og igen – helt indtil jeg finder ud af, at jeg jo ikke dør af det, og at intet er så galt, at jeg ikke kan gøre noget ved det.

Hemmeligheden ved at stille mig selv det spørgsmål er, at jeg får kigget på frygten. Det er ikke bare sådan en stor ubestemmelig tåge af fare, det er noget konkret, jeg er bange for – og det kan jeg gøre noget ved, eller bede nogen om hjælp til at gøre noget ved.

Hvad skal der til, for at DU tager dit liv og din karriere op til overvejelse?

Vi mennesker er programmeret til, at vi lukker øjnene for det ubehagelige og specielt for vores egne følelser. Så er vi bedre i stand til at overleve en tørke eller en istid. Men der er ikke så mange livstruende tørkeperioder og istider i Danmark for tiden, så prøv at slappe af i reptilhjernen, og lav en indkobling af den moderne tænkeevne og sunde fornuft.

Du har sikkert også hørt de historier om folk, der bliver fyret eller bliver alvorligt syge, og som i hopetal kommer ud bagefter og fortæller deres historier, for at vi andre netop ikke skal gøre det samme som dem. Lyt til dem, læs bøgerne, opsøg dem. De har noget vigtigt at lære os.

Hvis du bliver fyret eller bliver alvorligt syg, så bliver du tvunget til at se på dit liv med andre øjne. Du bliver nødt til at lave en seriøs lageroptælling i dit liv. Hvad er godt, hvad er dårligt, og hvad er dræbende kedeligt og spild af tid. Netop tid kommer i centrum, for hvor meget tid har du egentlig tilbage til at være glad, levende og lykkelig? Udnytter du tiden på den måde, du gerne vil?

Hvis du venter, til der kommer en fyring eller en sygdom, så vil du både være ulykkelig, som du er nu, OG have en alvorlig krise i dit liv. Det er dobbelt op på udfordringer.

Hvad kan du gøre?

Du behøver ikke at sige op i morgen – men du må hjertens gerne – men begynd at tage styringen over dit liv i morgen!

Start med at tænke over det, skrive om det og tale om det i morgen. Med ”det” mener jeg dit liv, din karriere, dine værdier, kvaliteten i dit liv, indholdet i dit liv, formålet med dit liv.

Spørgsmål til inspiration:

  1. Hvad er du stolt af i dit liv?
  2. Hvad er succes for dig?
  3. Hvad er succes for dine omgivelser?
  4. Hvornår føler du dig i live og opfyldt af lykke?
  5. Hvad læser du om, hvad ser du i TV, hvad taler du med dine venner om?
  6. Er du dig selv på arbejde, eller spiller du en rolle?
  7. Hvad har du rigtigt meget lyst til at bruge din tid på?
  8. Hvem kan hjælpe dig til at tage springet ud i noget andet?

Vi tænker ofte: Hvad nu hvis? og så bliver vi bange for alle de negative konsekvenser, både de virkelige og de indbildte.

Hvad vil der ske, hvis du i stedet for tænker: Hvad nu hvis jeg gjorde det? Og tænker på alle de positive konsekvenser.

Som Mark Twain sagde: ”Jeg har været igennem mange forfærdelige ting i mit liv – og nogle af dem skete endda i virkeligheden!”

Vil du også gerne Fixe dit Liv? – NU!

Posted on by
Reply

Når jeg oplever noget i min karakter eller min adfærd, der blokerer mig, så vil jeg have det fjernet – og det skal være med det samme! Lige nu! Det kan slet ikke gå stærkt nok!

Fordelen ved at interessere sig for personlig udvikling, er, at jeg ind i mellem finder sider hos mig selv, der ikke er hensigtsmæssige mere, og som dukker op som barrierer i mit liv. Typisk har det været brugbare træk for mig i mit hidtidige liv, men tiden er nu inde til forandring.

Et løg som billede

For eksempel har jeg som barn lært at ”gå under radaren”, så jeg ikke blev bemærket af min familie. Det har været en rigtig god egenskab for at undgå konflikter og krav. Jeg kunne forsvinde ind i tapetet eller væk, uden at nogen opdagede det.

Som voksen var denne adfærd i nogle situationer helt fin, men i andre situationer var den uhensigtsmæssig. Specielt da jeg blev leder, da måtte jeg kigge på den. Så jeg lærte at være synlig i min lederrolle. Jeg skrællede et par ringe af det løg, der hedder konfliktskyhed og det løg, der hedder frygt for synlighed i verden.

Jeg bruger metaforen om at skrælle løg i min personlige udvikling, for jeg har fundet ud af, at det ofte er de samme 6-9 karaktertræk og vaner, som jeg har, der giver mig problemer. Nye problemer, men de samme grundlæggende træk. Jeg kan kun arbejde med en løgring ad gangen, så må jeg lægge løget væk, og vente på, at det dukker op igen i en anden sammenhæng, så jeg kan pille endnu en ring af det.

Mit løg, der handler om synlighed i verden, er dukket op igen, efter at jeg er begyndt at føre min nye strategi for min forretning ud i livet. Jeg arbejder ikke mere primært ud fra min faglighed og min rolle som coach og konsulent – jeg er skiftet over til at arbejde og blogge også ud fra mine personlige erfaringer og mig selv – selvfølgelig ovenpå det faglige grundlag.

Brrrr, jeg kan godt mærke at løget rører på sig. Jeg er jo synlig, og stiller mig selv ud til vurdering og kritik. Min frygt dukker op. Så jeg skal have skrællet en løgring eller to mere af det løg. Men hvordan gør jeg så det?

De tre A’er

Jeg lærte engang om de tre A’er, og de har været guld værd for mig i mit arbejde med min personlige udvikling.

Læs videre på Lev Lykkeligt Portalen (HER!)

Hvor mange karrierer vil DU have?

Posted on by
Reply

Karrierevalg, karrierestiger, karrierevejeJeg kender ikke ret mange, der bliver på én konstant karrierevej hele deres arbejdsliv. Det var god skik for fortidens karriere, det er ikke nutidens.

Der er sket en ændring, så rigtigt mange har flere karrierer igennem et liv. Nogle af karriererne er tæt på hinanden enten fagligt eller branchemæssigt, men der er også mange store skift. Mine kunder viser mig hver dag, at alle muligheder er til stede.

Hvorfor skifte karriere?

Specielt de mennesker, der har kastet sig ind i et fag, som de egentligt ikke selv har valgt, skifter karriere. De er havnet, hvor de er, enten fordi andre har valgt for dem, eller fordi de bare har taget det tog, som lige kom forbi, da de stod på perronen. Disse mennesker laver ofte et stort skift i deres karriere, når de er 35-45 år gamle. Specielt hvis de – af en eller anden grund – er gået ind i et personligt udviklingsforløb. Så er chancen rigtig stor for, at de ikke bare skifter karriere, men endda starter på en helt ny uddannelse.

De mennesker, jeg møder, som bare har været lidt for længe i et job, så det er blevet kedeligt og rutinepræget, de genfinder ofte glæden ved at skifte jobbet ud. Ikke med et lignende job, men ved et ret stort skift ind i en ny branche eller et nyt område, hvor deres kompetencer stadig blive brugt – nu bare på en ny måde.

Det, de fremhæver, som det positive er, at de bliver udfordret igen, og de lærer nyt og udvikler sig hver dag, netop ved at hoppe ud på det lidt dybe vand.

Min egen karriere.

Jeg kan jo kigge på mig selv. Jeg startede med 12 års karriere som revisor. Var ved at dø af kedsomhed på et tidspunkt, og blev selvstændig revisor. Da jeg ikke kunne komme længere ad den vej, solgte jeg firmaet, og begyndte at gå ledervejen i stedet. Økonomi er en god viden at have, når man er leder. Var leder i sammenlagt 20 år, hvor jeg på et tidspunkt fuldstændigt mistede energi, fordi jeg havnede i et lederjob, som ikke passede til min personlighed. Undervejs havde jeg skiftet branche fra revision til fagbevægelse til erhvervsudvikling til arbejdsmarkedspolitik til IT-branchen og luftfart.

Og nu er jeg selvstændig ekspert på ottende år i karriereudvikling. Jeg trækker på erfaring fra alle mine tidligere job, og bygger oven på det, jeg ved i forvejen. Men jeg har også givet slip på rigtigt meget, luger jævnligt ud i rygsækken, og dropper de kompetencer, jeg ikke bruger.

Hvordan skifter du karriere?

Mange af os ved rigtigt mange ting om rigtigt meget. Men vi behøver altså ikke at bruge det alt sammen! Brug kun det, som gør dig glad. Drop resten – der sker ikke noget ved det. Der er rigeligt at kaste sig over alligevel. Det eneste, du går glip af – er kedsomhed!

Ved hvert skift, jeg har taget, så kan jeg i dag se, at jeg har fulgt et mønster: Jeg er stoppet op fordi jeg kedede mig, var frustreret, eller syntes folk omkring mig var nogle idioter.

Jeg lærte på et tidspunkt, at én idiot omkring mig var helt normalt, to idioter omkring mig var lidt betænkeligt, mens tre idioter omkring mig var det sikre tegn på, at jeg havde et problem!

Tøm rygsækken!

Hver gang jeg stoppede op, så tømte jeg min rygsæk med viden, erfaring, uddannelser, opdragelse mv. Og så tog jeg det fra, som jeg stadigvæk gerne ville beskæftige mig med. På samme måde, som jeg med mellemrum rydder op i mine bøger: Jeg tager de bøger med mig, som stadig er relevante for min fremtid, og som jeg føler giver mig glæde og energi. Alle andre ryger til genbrug eller i kælderen.

I min mentale kælder ligger der viden indenfor mange forskellige områder, som jeg ikke kunne drømme om at bruge som en levevej i dag. Regnskabslovgivning, stikprøvemodeller, overenskomstforhandling, koncepter for virksomhedsfusioner, IT udviklingsmodeller, projektledelse og meget mere. I kælderen ligger også en pæn del af min opdragelse, den del, som forhindrer mig i at leve mit liv, som jeg vil.

Fyld nyt i!

Efter min rygsæk var tømt for gammelt ragelse, var tiden inde til at finde ud af, hvad jeg gerne ville have ned i den ledige plads i min rygsæk. Hvad ville jeg lære, undersøge, udvikle, finde ud af? Denne liste med nyt koblede jeg sammen med den stak, der var tilbage fra den gamle rygsæk, som stadig var interessant, og resultatet blev en ny karriere.

Lige nu er jeg ved at koble min gamle erfaring som leder og karrieremenneske med ny lærdom inden for filosofi og online markedsføring.

Der er ingen grænser for ændring og udvikling. Eneste begrænsning er din egen fantasi. Det er klart, at vi ser på vores faglige uddannelse, det er vi jo opdraget til, og det syn begrænser os. Men prøv at lave en liste over alt det, du har lært fra de enkelte job, du har haft. Både det faglige, men også alt det andet. Hvad har du lært om samarbejde, udviklingsmetoder, organisationsændringer, kommunikation, krisestyring, undervisning, mennesker, processer og meget mere?

Jeg er ikke uddannet i karriereudvikling på universitetet, men jeg ved alligevel mere om det end de fleste. Jeg ved noget om arbejdsmarkedet, erhvervslivet, om karriere og rigtigt meget om mennesker. Fordi jeg har været derude, hvor erhverv og mennesker mødes.

Vi har alle en faglig erfaring og en mental erfaring. Hvilke dele af din erfaring har du ikke lært i skolen eller på universitetet? Den del er guld værd, og den kan du altid bruge, også hvis din faglige erfaring begynder at ruste. Og de kloge siger, at det kun tager 10.000 timer at blive ekspert i et nyt fag. Det tager ikke et helt liv mere.

Hvad ligger der, som tynger og fylder op i bunden af din karriere-rygsæk? Og hvad vil du gerne have plads til at putte i den?

Optimistisk – men skeptisk!

Posted on by
Reply

Optimistisk – men skeptisk! Nøjagtigt min sindsstemning, da jeg som leder gerne ville tro på retfærdighed som grundlag for en karriere.

Optimistisk – men skeptisk! Nøjagtigt min sindsstemning, da jeg for få dage siden var til et arrangement med nogle Teori-U entusiaster om integritet og ordentlighed som grundlag for samfundets udvikling.

Optimistisk – men skeptisk! Fantastisk udtalelse, sagt for nogle få dage siden af Serbiens præsident Boris Tadic i forbindelse med Serbiens kandidatur til medlem af EU.

Verden er uretfærdig.

Det er en af – de ikke så politisk korrekte – konklusionerne i et interview med Stanford-professor Jeffrey Pfeffer, som Ledelse i Dag har lavet. Grundlaget er hans bog ”Power – Why Some People Have It – and Others Don’t”.

Pfeffer er ikke hr. hvem som helst. Han har samlet stort set al forskning om magt, der findes, til at underbygge sin påstand. Hans bog er en slags manual til magten – så vil du vide, hvordan du profilerer dig bedst muligt, så læs den. Men forbered dig på at blive desillusioneret, hvis du tror at, hvis bare du arbejder hårdt og er dygtig, så får du løn som fortjent.

Psykologisk er mennesker indrettet, så vi helst vil se verden som retfærdig, fordi det giver os en følelse af noget forudsigeligt og kontrollabelt. Men det forhindrer os altså i at avancere og nå vore karrieremål, sige Pfeffer.

Hvordan får du så magt?

Hans konklusioner er, at magtspillet vindes af de taktisk velspillende, og dem som vil magten. Du skal være motiveret af magten, ikke af at være vellidt eller af at få tingene gjort.

Du behøver ikke at være god til dit job, men du skal være god til at holde din chef glad. Og frem for alt, sørge for at ledelsen lægger mærke til dig. Udnævnelser sker stort set kun blandt dem, som ledelsen kender.

Spørg om hjælp og råd hos dem, der styrer magten – det var sådan Obama kom til magten, og så er smiger ekstremt vigtig! Det virker, fordi vi kan lide de mennesker, der får os til at føle os godt tilpas.

Som leder er du på hele tiden, og du spiller ofte en rolle. Fint nok, men spil den ordentligt. Og så viser det for øvrigt højstatus at vise vrede. Alt det der med autenticitet, der er fremme i tiden, det mener Pfeffer, at du godt kan glemme. Det er urealistisk, og alle de ledere, der er portrætteret som autentiske, de har nået magtens tinder før, de promoverer sig på den måde. Ingen ved, hvad der er sket på vej op.

Jeg er stadig optimistisk – og skeptisk.

Når jeg er i sammenhænge – som blandt Teori-U tilhængere – så vil jeg så gerne tro på, at hvis jeg er med til at fremme for eksempel personlig integritet og ordentlighed, så har alle mine handlinger effekt i verden, og vi ender med at komme ind i en ny tid, hvor vi opfører os meget mere fornuftigt, afbalanceret og til gavn for helheden.

Jeg er absolut enig i, at det er tiltrængt, og jeg er fuld af beundring for de mennesker, som går forrest – som dem, jeg var sammen med den anden dag. De gør et godt og nødvendigt stykke arbejde for at råbe os andre op.

Jeg er selv fortaler for, at vi kan udvikle vores personlighed, og blive den, vi gerne vil være. For pokker, jeg har jo selv gjort det. Og jeg har det godt med at kende og forbedre mine personlige værdier og holdninger.

Måske er det derfor, jeg droppede lederkarrieren og magten, for hvis jeg var blevet, skulle jeg  have udviklet mig endnu mere i den retning, der ville have givet mig størst mulig magt. Og måske ville jeg ikke magten nok til det?

Jeg har været der, og min erfaring er også at Machiavelli ikke har levet forgæves. Se på Anders Fogh Rasmussen, Helle Thorning Schmidt og Pia Kjærsgaard. Er det de mest autentiske, vellidte og ordentlige politikere vi har? Eller er de dem, der vil magten mest?

Hvad med dine ledere? Hvem sidder på magten?

Jeg er optimistisk over håbet om, at vi bevæger os i en bedre retning – men jeg er stadig skeptisk.

 

Nøglen til livet…

Posted on by
Reply

NøgleJeg har to nyheder til dig. En god og en dårlig. Den dårlige er, at der ikke findes en nøgle til livet.

Den gode nyhed er, at døren ikke er låst.

Jeg har det meste af mit liv prøvet at regne den ud. Der må være et overordnet formål med mit liv, en plan, noget struktur, bare et eller andet, jeg kunne holde mig til, og som kunne give en eller anden form for tryghed. Desværre har jeg ikke været vildt heldig med dette projekt. Min erfaring siger faktisk tværtimod: Der er ikke noget, der bare ligner system i skidtet! Pis!

Det er en egenskab ved livet, som jeg har haft meget meget svært ved at tilgive det for. Jeg foretrækker, at jeg ved, hvad jeg går ind til, så jeg kan kalkulere risiko og sandsynlighed for succes. Det har jeg altid haft en illusion om, at jeg kunne i de projekter, jeg kastede mig over. Så hvorfor ikke også i livet?

Super Mario

Jeg åbner helst ikke en dør, før jeg ved, hvad der er indenfor. Derfor har jeg det også svært med computerspil. ”Du skal bare prøve dig frem, så finder du ud af det!” Yak! Jeg nåede tre baner ind i Super Mario, så blev jeg voldsomt irriteret og utålmodig. Det hjalp selvfølgelig heller ikke på selvtilliden og humøret, at min dengang 5-årige stedsøn bankede mig eftertrykkeligt på både tid og indsamlede point.

At jeg måske kunne lære noget af hans nysgerrige, glade, forventningsfulde og tillidsfulde tilgang til spillet og livet i det hele taget, det overvejede jeg ikke lige på det tidspunkt.

Livets utilregnelighed

Det er egentligt først efter rigtigt mange år med livets utilregnelighed, at jeg er ved at vænne mig til det, og endda nogen gange kan nyde, at jeg ikke ved en disse om, hvad der kommer til at ske. Man kan åbenbart vænne sig til rigtigt mange ting, når man er i det længe nok!

Efter at have forsøgt at regne job, karrierer, projekter, ægtemænd, familie og ikke mindst mig selv ud – og hver gang gjorde det rimeligt ringe, så har jeg nu opgivet. Det tog sin tid, men bedre sent end aldrig!

At give slip på kontrol

Jeg forsøger nu hver dag at være åben over for dagen og livet. En af de ting, der har hjulpet mig, er tanken om, at jeg går glip af noget, når jeg har så travlt med at ”få styr på tingene”. Alle de sideveje og rundkørsler, jeg har været ude på i mit liv, har afgjort været en hel del sjovere, end når jeg har forsøgt at holde mig til motorvejen. Motorveje er altså kedelige, og jeg falder tit i trance, hvis jeg bliver der for længe. Så jeg vil ikke gå glip af omkørsler og omveje. Specielt ikke, eftersom jeg har fundet ud af, at de ikke kun er sjovere, de har også lært mig rigtigt meget.

Så jeg er altid på udkig efter mulige Marguerite-ruter på min vej.

Når jeg kigger tilbage på min karriere, som afgjort ikke har været planlagt, så kan jeg se, at der hvor jeg har lært mest af det, jeg bruger i mit job i dag, det har jeg lært, når jeg var på afveje fra det, jeg troede var den ”rigtige” vej. Når jeg havde lukket øjnene og kastet mig ud i noget fuldstændigt ukendt.

Det er godt nok farligt…

Sagt af Hugo, endnu en computerspilfigur, før han fortrøstningsfuldt traskede ind i det mørke slot, hvor farerne – og guldet – lurede.

Det er livsvisdom i en genial sætning! Og det er blevet en slags valgsprog for mig. Jeg ved overhovedet ikke, hvad jeg går ind til, men det skal nok blive rigtigt godt – og lærerigt. Der er jo aldrig noget, der er så galt, at man ikke kan lære noget af det.

Og at lære noget, det er guld. Det rigtige guld.

Og for lige at tage et elegant (!) hop fra Hugo til Buddhismen, så kan man også sige det sådan her:

The bad news is that you’re falling through space, nothing to hold on to, no parachute. The good news is that there is no ground.  (Chogyam Trungpa Rinpoche)

Var der nogen, der sagde tillid?


Hvad er meningen?

Posted on by
Reply

Det er blevet moderne at tale om mening i arbejdslivet. Jeg har fulgt en akademisk foredragsrække med titlen: ”Det meningsfulde arbejdsliv.” Meget interessant og med mange input fra filosofien, teologien, historien og antropologien m.fl.

Blev jeg klogere? Nja, jeg tror mere, at jeg blev forvirret på et højere niveau. Hvilket også var mit mål. Jeg vil så gerne tænke selv i stedet for at få færdige svar foræret.

6 skridt til et meningsfuldt arbejdsliv.

Nogle af indlæggene var krydret med forskningsresultater. NFA (Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljø) har lavet nogle stykker. De har defineret 6 parametre, som de har fundet ud af, er det, som mange forstår som mening i arbejdslivet.

De 6 er Indflydelse, Forudsigelighed, Social støtte, Belønning, Krav, Formål. Jeg kommer tilbage til dem senere.

Hvorfor er mening interessant?

I industrisamfundet havde arbejdsgivere adgang til medarbejdernes fysiske egenskaber, da meget arbejde var fysisk arbejde, og hvor personens egenskaber ikke talte væsentligt.

I videnssamfundet 1.0 havde/har arbejdsgiveren adgang til medarbejderens faglige kompetencer, da meget arbejde er ekspertarbejde og næsten alt arbejde kræver en uddannelse af en eller anden art.

I videnssamfundet 2.0 er viden ikke nok. Samarbejde, netværk, kreativitet er blevet nogle af de nye ord på gangene. Vi har længe haft det mundheld, at personer ansættes på deres faglige kompetencer, men fyres på deres personlige kompetencer. Personlighed er vildt moderne, og personlig udvikling er ikke længere et privat anliggende. Og så er motivation blevet det nye sort i ledelseslitteraturen.

Nu vil arbejdsgiverne have adgang til medarbejdernes følelser, tanker og ambitioner. Intet mindre.

Maslows igen igen.

Den geniale psykolog Abraham Maslow, der hele sit liv interesserede sig for, hvad der motiverer mennesker, undersøgte i sine senere år det begreb, han selv var med til at gøre kendt: Selvrealisering. Hans argument var, at når vi havde fået vore grundlæggende behov og behovet for selvrealisering opfyldt, så er der endnu mere. Han mente, at nogle selvrealiserende mennesker også opnår transcendens, dvs. at kunne se ud over sig selv. At det ikke kun drejer sig om os selv, men om menneskehedens potentiale og formål. En større mening.

Lige før han døde tilføjede Maslow et lag mere til sin berømte behovspyramide, et kognitivt behov. Et behov for at erhverve viden og forstå denne viden, netop for at skabe mening i tilværelsen.

Der mangler noget!

Hvis vi nu springer tilbage til NFA’s 6 krav til mening: Indflydelse, Forudsigelighed, Social støtte, Belønning, Krav og Formål – så synes jeg, der er noget, der halter.

Prøv selv: Har du et job, hvor du har indflydelse på dine opgaver og resultater? Har du et job, hvor der er en grad af forudsigelighed, så du kan føle dig tryg? Har du social støtte fra de andre i din organisation? Får du belønning og anerkendelse for dit arbejde? Bliver der stillet krav til dig, så du udvikler dig fagligt og personligt? Har det, du laver og det din organisation laver, et formål?

Langt de fleste i karrierejob / vidensjob vil kunne svare overvejende ja til disse spørgsmål. Rigtigt mange af mine kunder vil svare ja til stort set det hele – og de kommer til mig, fordi det, de laver, netop ikke giver mening for dem!

Hvor er det så – the missing link?

Jeg mangler noget Maslow! Mine frustrerede kunder arbejder måske i en organisation, hvor deres værdier ikke passer til virksomhedens værdier. Hvor deres ønske om øjeblikke af glæde, flow, lykke, opslugthed – at være levende og hel og åben ikke bliver tilgodeset. Og hvor ønsket om at gøre en forskel, ikke bare i organisationen, men i et større perspektiv, ikke kan realiseres.

Måske er vi så rige nu, at vi har overskud nok til at dele ud af vores overskud? Har vi et behov for at give noget til andre? At være noget for andre? At gøre en forskel for andre?

Er der nogen tegn på, at vi er mere transcendente og kognitive?

De tegn, jeg ser, er en større interesse i for eksempel klima, økologi, dyrevelfærd etc. Der står CSR i enhver strategiplan for tiden. Der har aldrig været så mange, der udfører frivilligt arbejde, som der er nu. Og der er hver dag karrieremennesker, der skifter spor til freelancere eller iværksættere, fordi de har behov for mere direkte at se, at det de laver, giver mening for andre – og at arbejde med lige nøjagtigt det, som de mener, kan gøre en forskel i verden. Og for nogle er værdier som frihed, sandhed, godhed, retfærdighed og kærlighed blevet mantraet, uanset om de arbejder i en organisation eller som selvstændig. Jeg møder for øvrigt heller ikke ret mange karrieremennesker, der ikke er i gang med – eller har planlagt – en eller anden form for uddannelse eller personlig udvikling.

Jeg tror at NFA er hæmmet af, at det er en organisation stiftet i videnssamfundet 1.0. Men vidensamfundet 2.0 er et paradigmeskift, hvor der kræves nogle andre parametre. Jeg håber at der er rigtigt mange version 2.0 mennesker, der arbejder i NFA, og som får lavet det skift, så erhvervslivet får nogle bedre målinger.

Det er nødvendigt med hjælp, for vi udnytter ikke alle de menneskelige ressourcer, vi har. Nogle organisationer er selvfølgelig bedre end andre, men uanset hvem jeg stiller dette spørgsmål:

Hvor stor en del af dine ressourcer og dit ypperste potentiale bruger du i dit nuværende job?

Så ligger det gennemsnitlige svar på omkring 30%. Hvad ligger din procent på? Din afdelings? Prøv at tage spørgsmålet med til næste afdelingsmøde.

Vi mangler en definition af, hvad mening i arbejdslivet er.

Har du et bud på, hvad mening er? På hvad et meningsfuldt arbejdsliv er? Eller på, hvad vi skal kalde videnssamfundet 2.0?

Så kommenter meget gerne her på min blog. Lige herunder! Eller send mig en mail, så jeg kan blive klogere – og forhåbentlig derefter give noget videre.

I’d rather be a fuckup than a fake!

Posted on by
Reply

Denne sætning stod på forsiden af en postkort, som én af deltagerne på min seneste workshop i København gav mig. Citatet (der stammer fra Beth Hart og Crazy Kind a Day) havde mindet hende om, at hun var alt andet end fake i den weekend.

Hvor er det et modigt citat! Og hvor det minder mig om min egen tilbøjelighed til at opfatte mig selv som en fake! Den der typiske situation, når nogen roser mig eller har et positivt billede af mig – og den indre drage hvisker: ”Det er bare indtil de finder ud af, at jeg faktisk slet ikke kan noget. Jeg er bare en fake.”

Min indre drage

Uanset hvor mange gange, jeg siger til mig selv, at det ikke er tilfældet, og uanset hvor mange gange, at selv jeg kan se, at det jeg laver, nok egentligt er helt ok, så stikker dragen sit ansigt frem.

Jeg sammenligner tit mine nedarvede og opdragede karakterbrists med en sovende drage. Hvis jeg passer på mig selv og arbejder med min egen udvikling, så sover dragen. Men hvis jeg får lidt for travlt, og bliver lidt for meget arbejdsnarkoman, sover for lidt, glemmer at gå ture, se venner, meditere eller have det sjovt, så vågner min drage, og så kommer disse underlige stemmer op i mit hoved. Der er lidt Harry Potter og den 3-hovede hund over det. Så længe musikken spiller, så sover den trygt.

Dragen dukker altid op med mellemrum, og det gør den jo, fordi jeg er en fuckup. Men er vi ikke alle det? Er der overhovedet nogen, der kan gå igennem en barndom og en ungdom uden at have brug for et klippekort til en psykolog som 30-årig?

Det er vel kun et spørgsmål om graden af fuckup. Nogle af os er svært ramt med dysfunktionelle familier, der ikke har lært os så meget nyttigt, og andre af os har haft sunde kærlige forældre, men vi har alligevel fået nogle skuffelser og hak i tuden undervejs. Vi har vel alle taget skade af livets opdragelse, hvis man ser sådan på det. Det er vel selve livet i en nøddeskal – det er den menneskelige eksistens vilkår. Netop det, at den menneskelige art er den eneste, der kan reflektere over fortiden og ændre adfærd i fremtiden, gør jo os unikke.

Min indre styrke

Jeg ved da, at de slag, jeg har fået undervejs, har givet mig mine største styrker. Vel at mærke når de endelig kommer ud af uvidenhedens og benægtelsens mørke. Og ind i udviklingens sollys. Mine stærkeste og smukkeste karakteregenskaber er udviklet under modstand og ved hjælp af udfordringer. Det er ved selv at være gået ned, at jeg har lært ydmygheden at kende. Ved dødsfaldene at jeg har lært sorgen at kende – og dermed værdsætter glæden desto højere. Det er ved skilsmisserne, at jeg har lært, at jeg ikke kan ændre andre mennesker. Og ved at være utilfreds indtil kvalmegrænsen, at jeg har lært taknemmeligheden at kende.

Der skal sikkert være et par mennesker derude, der har haft et helt ufarligt og trygt liv, men jeg vil faktisk ikke ret gerne bytte. Jeg synes, at de udfordringer, jeg har oplevet i mit liv, netop har gjort mig til det menneske, jeg er i dag – og det er da ikke så ringe endda! Jeg ville nødigt have undværet kriserne, hvis det betød, at jeg så skulle undvære dybden i mit liv.

Så længe leve alle os fuckups – vi er netop alt andet end fake! Og vi er flest….

Er glasset halvt fuldt eller halvt tomt?

Posted on by
Reply

Jeg plejer at sige, at mit glas i livet altid er halvt fuldt. For pokker, jeg er coach, jeg lever af at være positiv og anerkendende. Det er en erhversforudsætning altid at tro det bedste om andre mennesker, og jeg mener af hele mit hjerte, at der altid er en grund til, at mennesker opfører sig besynderligt.

Så jeg er jo et positivt tænkende menneske, eller hvad?

Jeg er lige her i pinsen blevet afprøvet i, hvor langt karakteregenskaberne positivisme og tillid til tilværelsen egentligt er udviklet hos mig.

Musik i Frederiksberg Have.

Jeg gik min næsten daglige tur i Frederiksberg Have, gik og nød de smukke farver, de menneskevante ænder, alle løberne og barnevognene. Pludselig lød der høj musik et sted foran mig. Sådan en lidt pigegardeagtig trompeteren, og min første tanke var: Hvad f….. bilder de sig ind at larme i ”min” fredelige have! Ja, det var desværre sådan, jeg reagerede.

Da jeg kom lidt længere frem ad stien, så jeg en af de romantiske robåde på en af de smukke kanaler – fyldt med et orkester, der roede rundt og spillede for parkens gæster. De skulle spille lidt senere til en pinsegudstjeneste, og brugte åbenbart ventetiden på at underholde os andre.

Da de roede forbi, stod jeg – sammen med andre gæster – og klappede begejstret af dem, og jeg havde det helt store smil fremme. Det var faktisk en både underholdende, overraskende og positiv oplevelse, jeg lige var blevet udsat for.

Hjælp til udvikling!

Det er ikke første gang, jeg i mit hovede tror, at jeg har en rimeligt udviklet karakteregenskab, og så får jeg de her små opgaver ”ude i livet”. Små påmindelser, som jeg kan vælge at bruge i min udvikling, eller jeg kan vælge at overse dem. Det er helt op til mig.

Men det er gaver, der venter på at blive pakket op. Jeg bliver mindet om, at jeg stadig kan og skal træne min karakter, hvis jeg vil blive et godt menneske, som er det jeg stræber efter her i livet. At der er mere at arbejde med på alle planer. Jeg kan altid blive bedre, både på de områder, hvor jeg ikke er særlig god, og på de områder, jeg synes fungerer godt.

Jeg fandt ved denne lille oplevelse ud af, at jeg er vældig positiv og tillidsfuld, når jeg er inden for rammerne af min trygge hverdag, men at jeg kan ryge i negativitet og mistillid, når der sker noget, jeg slet ikke forventer.

Og så skal jeg jo være glad for, at et hornorkester i Frederiksberg Have jo nok ikke er den store epokegørende og rystende begivenhed i mit liv – men at jeg skal bruge oplevelsen til at være opmærksom på den side af min karakter, så jeg er mere fit for fight, når der kommer en seriøs rystelse af mit liv.