Jeg er fornærmet!

Shouting woman– og det har jeg ret til at være! Eller har jeg? Og er det særligt smart? Jeg blev fornærmet den anden dag. To gange på samme dag endda.

Fornærmet – optagelse 1.

Jeg var på vej ad motorvejen i bil, og foran mig i det yderste venstre spor kørte en bil, der efter min mening kørte alt for langsomt. Jeg blinkede, og der skete intet. Så blev jeg fornærmet! Sikken en idiot, der med sin upassende kørsel forhindrede mig i at komme frem i den hastighed, som jeg havde brug for.

Da han endelig flyttede sig, undlod jeg selvfølgelig heller ikke at sende ham et blik, der ville have fået enhver edderkop til at falde død om på stedet!

Hvad f….. bildte han sig ind!

Fornærmet – optagelse 2.

Continue reading

Er det OK at være ulykkelig – bare du bliver betalt for det?

Job og kæde, kedsomhed ulykkeligNår jeg spørger de af mine kunder, der er kørt sur i karrieren om, hvorfor de bliver i deres job, så er svarene forskellige, men det kredser om de samme emner:

  • Jeg skal jo tjene penge.
  • Jeg har brugt 3 år på at vise, at jeg er god, så jeg kan blive forfremmet.
  • Jeg kan nok ikke få et andet job, sådan som tiderne ser ud nu.
  • Jeg skal lige være i dette job 2 år mere – det ser bedre ud på CV’et.
  • Jeg arbejder i et firma, som mine venner misunder mig for at være i.
  • Det bliver nok bedre.
  • Jeg har ikke tid til at søge et nyt job.
  • Jeg har ”kun” 7 år tilbage, til jeg skal pensioneres.

Hvad handler det egentligt om? Continue reading

Optimistisk – men skeptisk!

Optimistisk – men skeptisk! Nøjagtigt min sindsstemning, da jeg som leder gerne ville tro på retfærdighed som grundlag for en karriere.

Optimistisk – men skeptisk! Nøjagtigt min sindsstemning, da jeg for få dage siden var til et arrangement med nogle Teori-U entusiaster om integritet og ordentlighed som grundlag for samfundets udvikling.

Optimistisk – men skeptisk! Fantastisk udtalelse, sagt for nogle få dage siden af Serbiens præsident Boris Tadic i forbindelse med Serbiens kandidatur til medlem af EU.

Verden er uretfærdig.

Det er en af – de ikke så politisk korrekte – konklusioner i et interview med Stanford-professor Jeffrey Pfeffer, som Ledelse i Dag har lavet. Grundlaget er hans bog ”Power – Why Some People Have It – and Others Don’t”. Continue reading

Deres perfekte ydre kontra mit kaotiske indre

Jeg var for et stykke tid siden til et møde med 5 personer, hvor jeg – som sædvanligt – både skulle præsentere mig selv, og komme med et foreløbigt forslag til løsning af den udfordring, de sad med.

Deres tilsyneladende ydre.

Da personerne var ledere i finansbranchen, så var det fem smukke, velplejede, velklædte, intelligente, selvsikre og dygtige personer, jeg sad med.

De kunne præcist og velformuleret fortælle, hvad de havde brug for. De spurgte klart og høfligt om de ting, de gerne ville vide. De lyttede interesseret og imødekommende. De noterede ned på det indledende notat, de allerede havde udarbejdet som forberedelse til mødet. De deltog engageret i den diskussion, mine spørgsmål og mine forslag gav anledning til.

Jeg sad og studerede deres perfekte ydre. Så på deres frisurer, deres tøj, kvindernes håndtasker (det er en kvindeting!), deres mobiltelefoner og øvrige gadgets, det smukke mødelokale med vandudsigt og de diskrete firmalogoer her og der. Vel og mærke fra et firma prestigemæssigt helt i top inden for branchen. Continue reading

Nøglen til livet…

NøgleJeg har to nyheder til dig. En god og en dårlig. Den dårlige er, at der ikke findes en nøgle til livet.

Den gode nyhed er, at døren ikke er låst.

Jeg har det meste af mit liv prøvet at regne den ud. Der være et overordnet formål med mit liv, en plan, noget struktur, bare et eller andet, jeg kunne holde mig til, og som kunne give en eller anden form for tryghed. Desværre har jeg ikke været vildt heldig med dette projekt. Min erfaring siger faktisk tværtimod: Der er ikke noget, der bare ligner system i skidtet! Pis!

Det er en egenskab ved livet, som jeg har haft meget meget svært ved at tilgive det for. Jeg foretrækker, at jeg ved, hvad jeg går ind til, så jeg kan kalkulere risiko og sandsynlighed for succes. Det har jeg altid haft en illusion om, at jeg kunne i de projekter, jeg kastede mig over. Så hvorfor ikke også i livet? Continue reading

Er glasset halvt fuldt eller halvt tomt?

Jeg plejer at sige, at mit glas i livet altid er halvt fuldt. For pokker, jeg er coach, jeg lever af at være positiv og anerkendende. Det er en erhversforudsætning altid at tro det bedste om andre mennesker, og jeg mener af hele mit hjerte, at der altid er en grund til, at mennesker opfører sig besynderligt.

Så jeg er jo et positivt tænkende menneske, eller hvad?

Jeg er lige her i pinsen blevet afprøvet i, hvor langt karakteregenskaberne positivisme og tillid til tilværelsen egentligt er udviklet hos mig. Continue reading