Er det OK at være ulykkelig – bare du bliver betalt for det?

Job og kæde, kedsomhed ulykkeligNår jeg spørger de af mine kunder, der er kørt sur i karrieren om, hvorfor de bliver i deres job, så er svarene forskellige, men det kredser om de samme emner:

  • Jeg skal jo tjene penge.
  • Jeg har brugt 3 år på at vise, at jeg er god, så jeg kan blive forfremmet.
  • Jeg kan nok ikke få et andet job, sådan som tiderne ser ud nu.
  • Jeg skal lige være i dette job 2 år mere – det ser bedre ud på CV’et.
  • Jeg arbejder i et firma, som mine venner misunder mig for at være i.
  • Det bliver nok bedre.
  • Jeg har ikke tid til at søge et nyt job.
  • Jeg har ”kun” 7 år tilbage, til jeg skal pensioneres.

Hvad handler det egentligt om?

Jeg opfatter det som:

  • Frygt for det ukendte og for økonomisk usikkerhed.
  • Frygt for ikke at være en del af flokken: Når andre mener, det er godt, så er det nok mig, der er noget i vejen med.
  • Frygt for afslag: for at finde ud af, at jeg slet ikke kan noget som helst, og at ingen vil have mig.

Hvis jeg skal forsøge at opfatte det positivt, så kan det være en ukuelig optimisme omkring, at alt nok mirakuløst ændrer sig omkring mig, uden at jeg behøver at gøre noget selv. Jeg skal bare bide tænderne sammen, og nægte at flytte måsen fra kogepladen!

Den formildende omstændighed er, at alt dette er såre menneskeligt. Vi gør det alle sammen. Vi har alle sammen frygt for de mærkeligste ting.

Er du bange for at være bange?

Nogle gange har vi bare en frygt, som er stor og ubestemmelig. Tænker jeg på, at der en dag ikke ruller indtægter ind på kontoen, så bliver jeg også stakåndet, min mave snører sig sammen, mine håndflader bliver fugtige, og jeg er på nippet til at få et panikanfald.

Det, jeg har lært at gøre, når denne frygt kommer, er at blive ved med at spørge mig selv: Hvad er det værste, der kan ske? Og når jeg svarer på det, så stiller jeg spørgsmålet igen: Hvad er det værste, der kan ske ved det? Og så fortsætter jeg med at stille det samme spørgsmål og svare på det igen og igen – helt indtil jeg finder ud af, at jeg jo ikke dør af det, og at intet er så galt, at jeg ikke kan gøre noget ved det.

Hemmeligheden ved at stille mig selv det spørgsmål er, at jeg får kigget på frygten. Det er ikke bare sådan en stor ubestemmelig tåge af fare, det er noget konkret, jeg er bange for – og det kan jeg gøre noget ved, eller bede nogen om hjælp til at gøre noget ved.

Hvad skal der til, for at DU tager dit liv og din karriere op til overvejelse?

Vi mennesker er programmeret til, at vi lukker øjnene for det ubehagelige og specielt for vores egne følelser. Så er vi bedre i stand til at overleve en tørke eller en istid. Men der er ikke så mange livstruende tørkeperioder og istider i Danmark for tiden, så prøv at slappe af i reptilhjernen, og lav en indkobling af den moderne tænkeevne og sunde fornuft.

Du har sikkert også hørt de historier om folk, der bliver fyret eller bliver alvorligt syge, og som i hopetal kommer ud bagefter og fortæller deres historier, for at vi andre netop ikke skal gøre det samme som dem. Lyt til dem, læs bøgerne, opsøg dem. De har noget vigtigt at lære os.

Hvis du bliver fyret eller bliver alvorligt syg, så bliver du tvunget til at se på dit liv med andre øjne. Du bliver nødt til at lave en seriøs lageroptælling i dit liv. Hvad er godt, hvad er dårligt, og hvad er dræbende kedeligt og spild af tid. Netop tid kommer i centrum, for hvor meget tid har du egentlig tilbage til at være glad, levende og lykkelig? Udnytter du tiden på den måde, du gerne vil?

Hvis du venter, til der kommer en fyring eller en sygdom, så vil du både være ulykkelig, som du er nu, OG have en alvorlig krise i dit liv. Det er dobbelt op på udfordringer.

Hvad kan du gøre?

Du behøver ikke at sige op i morgen – men du må hjertens gerne – men begynd at tage styringen over dit liv i morgen!

Start med at tænke over det, skrive om det og tale om det i morgen. Med ”det” mener jeg dit liv, din karriere, dine værdier, kvaliteten i dit liv, indholdet i dit liv, formålet med dit liv.

Spørgsmål til inspiration:

  1. Hvad er du stolt af i dit liv?
  2. Hvad er succes for dig?
  3. Hvad er succes for dine omgivelser?
  4. Hvornår føler du dig i live og opfyldt af lykke?
  5. Hvad læser du om, hvad ser du i TV, hvad taler du med dine venner om?
  6. Er du dig selv på arbejde, eller spiller du en rolle?
  7. Hvad har du rigtigt meget lyst til at bruge din tid på?
  8. Hvem kan hjælpe dig til at tage springet ud i noget andet?

Vi tænker ofte: Hvad nu hvis? og så bliver vi bange for alle de negative konsekvenser, både de virkelige og de indbildte.

Hvad vil der ske, hvis du i stedet for tænker: Hvad nu hvis jeg gjorde det? Og tænker på alle de positive konsekvenser.

Som Mark Twain sagde: ”Jeg har været igennem mange forfærdelige ting i mit liv – og nogle af dem skete endda i virkeligheden!”

Taknemmelighed – hvordan?

”Taknemmelighed er ikke den største af alle dyder – men ophav til alle de andre.” Cicero

Jeg har et anfald af taknemmelighed! Jeg har tegnet små smileys i min kalender, hvor jeg registrerer, hvad jeg foretager mig, og i min journal, hvor jeg skriver mine tanker ned. Der sniger sig ofte en smiley ind disse steder, men nu vrimler det med dem!

Jeg er altså ikke normalt en over-jublende Ole Henriksen type! Men dette har varet flere uger denne gang, og det er altså ret fedt, men også lidt uvant. Jeg er mere vant til den glimtvise taknemmelighed, der kan overfalde mig ved forskellige lejligheder – eller lige efter at jeg har haft tandpine…

Men jeg elsker følelsen af taknemmelighed. Taknemmelighed er for mig en grundlæggende følelse af glæde og accept tilsat en portion oplevelse af at være til stede lige nu. Taknemmelighed kvæler utilfredshed og mit find-fem-fejl syndrom.

At være taknemmelig er noget, jeg virkelig har øvet mig på i mange år, så det skulle jo egentligt ikke komme så meget bag på mig at det virker, men det viser mig bare, hvor svært det er at ændre mine vaner og indføre nogle nye grundlæggende dyder i mit liv.

Hvorfor taknemmelighed?

Det citat jeg startede med, lå i mange år i min kalender (dengang de var af papir og læder!), og jeg var meget fascineret af ideen om at være taknemmelig.

At være utilfreds var min drivkraft – det, at jeg ville væk fra noget, som jeg ikke brød mig om. Det har tjent mig godt at være utilfreds, for jeg har virkelig fået ændret mange ting på den konto. Men det har været en negativ drivkraft altid at skulle være utilfreds for at kunne komme nogen vegne.

Så tanken om bare at være tilfreds, fascinerede mig.

Hvordan taknemmelighed?

Den måde, jeg har øvet mig på taknemmelighed og på at være til stede i mit liv, er ved at lave en ny vane. I perioder har jeg haft en notesbog eller kalender liggende ved siden af min seng, og hver aften skrev jeg 5 ting ned, der havde gjort mig taknemmelig i løbet af dagen. 5 ting, hverken flere eller færre.

Da jeg startede, kunne jeg overhovedet ikke finde nogen episoder, og jeg skulle virkeligt grave i dagens begivenheder for at huske, at jeg var kørt hjem i den smukkeste solnedgang, at en veninde havde ringet for at fortælle mig en god nyhed, at en medarbejder havde rost mig, at min mand havde lavet mad til mig, bare fordi han ville glæde mig, og så videre.

For slet ikke at tale om at jeg jo kunne være taknemmelig over, at jeg havde et godt helbred, et godt job, at jeg lærte noget nyt hver dag, at jeg havde penge nok osv.

Da jeg havde lavet mine optegnelser i et stykke tid, havde det den effekt, at jeg i løbet af dagen begyndte at lægge mærke til alle de ting, jeg egentligt havde at være taknemmelig over i mit liv. Jeg skulle jo have noget at skrive ned om aftenen! Og stille og roligt blev denne nye opmærksomhed en ny vane.

Effekten af taknemmelighed?

Det, der stille og roligt skete, var at det blev sværere at være utilfreds. Mit liv er ikke perfekt og halleluja-agtigt, men jeg er blevet bedre til at fokusere på det gode i mit liv, i stedet for på det, der skal laves om. Og på at være taknemmelig – bare i dag.

Og mit liv står altså ikke stille af den grund, har jeg opdaget. Jeg behøver ikke utilfredsheden som motivation for at nå mine mål. Når jeg er taknemmelig og i ro, så får jeg faktisk så meget overblik, at jeg kan se, hvor jeg skal hen. Jeg får snuden op af sporet, og kan sætte den rigtige retning. Så det sparer også tid at være taknemmelig.

Jeg må hen og sætte en ny smiley i min kalender… :-)