Er det OK at være ulykkelig – bare du bliver betalt for det?

Job og kæde, kedsomhed ulykkeligNår jeg spørger de af mine kunder, der er kørt sur i karrieren om, hvorfor de bliver i deres job, så er svarene forskellige, men det kredser om de samme emner:

  • Jeg skal jo tjene penge.
  • Jeg har brugt 3 år på at vise, at jeg er god, så jeg kan blive forfremmet.
  • Jeg kan nok ikke få et andet job, sådan som tiderne ser ud nu.
  • Jeg skal lige være i dette job 2 år mere – det ser bedre ud på CV’et.
  • Jeg arbejder i et firma, som mine venner misunder mig for at være i.
  • Det bliver nok bedre.
  • Jeg har ikke tid til at søge et nyt job.
  • Jeg har ”kun” 7 år tilbage, til jeg skal pensioneres.

Hvad handler det egentligt om?

Jeg opfatter det som:

  • Frygt for det ukendte og for økonomisk usikkerhed.
  • Frygt for ikke at være en del af flokken: Når andre mener, det er godt, så er det nok mig, der er noget i vejen med.
  • Frygt for afslag: for at finde ud af, at jeg slet ikke kan noget som helst, og at ingen vil have mig.

Hvis jeg skal forsøge at opfatte det positivt, så kan det være en ukuelig optimisme omkring, at alt nok mirakuløst ændrer sig omkring mig, uden at jeg behøver at gøre noget selv. Jeg skal bare bide tænderne sammen, og nægte at flytte måsen fra kogepladen!

Den formildende omstændighed er, at alt dette er såre menneskeligt. Vi gør det alle sammen. Vi har alle sammen frygt for de mærkeligste ting.

Er du bange for at være bange?

Nogle gange har vi bare en frygt, som er stor og ubestemmelig. Tænker jeg på, at der en dag ikke ruller indtægter ind på kontoen, så bliver jeg også stakåndet, min mave snører sig sammen, mine håndflader bliver fugtige, og jeg er på nippet til at få et panikanfald.

Det, jeg har lært at gøre, når denne frygt kommer, er at blive ved med at spørge mig selv: Hvad er det værste, der kan ske? Og når jeg svarer på det, så stiller jeg spørgsmålet igen: Hvad er det værste, der kan ske ved det? Og så fortsætter jeg med at stille det samme spørgsmål og svare på det igen og igen – helt indtil jeg finder ud af, at jeg jo ikke dør af det, og at intet er så galt, at jeg ikke kan gøre noget ved det.

Hemmeligheden ved at stille mig selv det spørgsmål er, at jeg får kigget på frygten. Det er ikke bare sådan en stor ubestemmelig tåge af fare, det er noget konkret, jeg er bange for – og det kan jeg gøre noget ved, eller bede nogen om hjælp til at gøre noget ved.

Hvad skal der til, for at DU tager dit liv og din karriere op til overvejelse?

Vi mennesker er programmeret til, at vi lukker øjnene for det ubehagelige og specielt for vores egne følelser. Så er vi bedre i stand til at overleve en tørke eller en istid. Men der er ikke så mange livstruende tørkeperioder og istider i Danmark for tiden, så prøv at slappe af i reptilhjernen, og lav en indkobling af den moderne tænkeevne og sunde fornuft.

Du har sikkert også hørt de historier om folk, der bliver fyret eller bliver alvorligt syge, og som i hopetal kommer ud bagefter og fortæller deres historier, for at vi andre netop ikke skal gøre det samme som dem. Lyt til dem, læs bøgerne, opsøg dem. De har noget vigtigt at lære os.

Hvis du bliver fyret eller bliver alvorligt syg, så bliver du tvunget til at se på dit liv med andre øjne. Du bliver nødt til at lave en seriøs lageroptælling i dit liv. Hvad er godt, hvad er dårligt, og hvad er dræbende kedeligt og spild af tid. Netop tid kommer i centrum, for hvor meget tid har du egentlig tilbage til at være glad, levende og lykkelig? Udnytter du tiden på den måde, du gerne vil?

Hvis du venter, til der kommer en fyring eller en sygdom, så vil du både være ulykkelig, som du er nu, OG have en alvorlig krise i dit liv. Det er dobbelt op på udfordringer.

Hvad kan du gøre?

Du behøver ikke at sige op i morgen – men du må hjertens gerne – men begynd at tage styringen over dit liv i morgen!

Start med at tænke over det, skrive om det og tale om det i morgen. Med ”det” mener jeg dit liv, din karriere, dine værdier, kvaliteten i dit liv, indholdet i dit liv, formålet med dit liv.

Spørgsmål til inspiration:

  1. Hvad er du stolt af i dit liv?
  2. Hvad er succes for dig?
  3. Hvad er succes for dine omgivelser?
  4. Hvornår føler du dig i live og opfyldt af lykke?
  5. Hvad læser du om, hvad ser du i TV, hvad taler du med dine venner om?
  6. Er du dig selv på arbejde, eller spiller du en rolle?
  7. Hvad har du rigtigt meget lyst til at bruge din tid på?
  8. Hvem kan hjælpe dig til at tage springet ud i noget andet?

Vi tænker ofte: Hvad nu hvis? og så bliver vi bange for alle de negative konsekvenser, både de virkelige og de indbildte.

Hvad vil der ske, hvis du i stedet for tænker: Hvad nu hvis jeg gjorde det? Og tænker på alle de positive konsekvenser.

Som Mark Twain sagde: ”Jeg har været igennem mange forfærdelige ting i mit liv – og nogle af dem skete endda i virkeligheden!”

Hvor mange karrierer vil DU have?

Karrierevalg, karrierestiger, karrierevejeJeg kender ikke ret mange, der bliver på én konstant karrierevej hele deres arbejdsliv. Det var god skik for fortidens karriere, det er ikke nutidens.

Der er sket en ændring, så rigtigt mange har flere karrierer igennem et liv. Nogle af karriererne er tæt på hinanden enten fagligt eller branchemæssigt, men der er også mange store skift. Mine kunder viser mig hver dag, at alle muligheder er til stede.

Hvorfor skifte karriere?

Specielt de mennesker, der har kastet sig ind i et fag, som de egentligt ikke selv har valgt, skifter karriere. De er havnet, hvor de er, enten fordi andre har valgt for dem, eller fordi de bare har taget det tog, som lige kom forbi, da de stod på perronen. Disse mennesker laver ofte et stort skift i deres karriere, når de er 35-45 år gamle. Specielt hvis de – af en eller anden grund – er gået ind i et personligt udviklingsforløb. Så er chancen rigtig stor for, at de ikke bare skifter karriere, men endda starter på en helt ny uddannelse.

De mennesker, jeg møder, som bare har været lidt for længe i et job, så det er blevet kedeligt og rutinepræget, de genfinder ofte glæden ved at skifte jobbet ud. Ikke med et lignende job, men ved et ret stort skift ind i en ny branche eller et nyt område, hvor deres kompetencer stadig blive brugt – nu bare på en ny måde.

Det, de fremhæver, som det positive er, at de bliver udfordret igen, og de lærer nyt og udvikler sig hver dag, netop ved at hoppe ud på det lidt dybe vand.

Min egen karriere.

Jeg kan jo kigge på mig selv. Jeg startede med 12 års karriere som revisor. Var ved at dø af kedsomhed på et tidspunkt, og blev selvstændig revisor. Da jeg ikke kunne komme længere ad den vej, solgte jeg firmaet, og begyndte at gå ledervejen i stedet. Økonomi er en god viden at have, når man er leder. Var leder i sammenlagt 20 år, hvor jeg på et tidspunkt fuldstændigt mistede energi, fordi jeg havnede i et lederjob, som ikke passede til min personlighed. Undervejs havde jeg skiftet branche fra revision til fagbevægelse til erhvervsudvikling til arbejdsmarkedspolitik til IT-branchen og luftfart.

Og nu er jeg selvstændig ekspert på ottende år i karriereudvikling. Jeg trækker på erfaring fra alle mine tidligere job, og bygger oven på det, jeg ved i forvejen. Men jeg har også givet slip på rigtigt meget, luger jævnligt ud i rygsækken, og dropper de kompetencer, jeg ikke bruger.

Hvordan skifter du karriere?

Mange af os ved rigtigt mange ting om rigtigt meget. Men vi behøver altså ikke at bruge det alt sammen! Brug kun det, som gør dig glad. Drop resten – der sker ikke noget ved det. Der er rigeligt at kaste sig over alligevel. Det eneste, du går glip af – er kedsomhed!

Ved hvert skift, jeg har taget, så kan jeg i dag se, at jeg har fulgt et mønster: Jeg er stoppet op fordi jeg kedede mig, var frustreret, eller syntes folk omkring mig var nogle idioter.

Jeg lærte på et tidspunkt, at én idiot omkring mig var helt normalt, to idioter omkring mig var lidt betænkeligt, mens tre idioter omkring mig var det sikre tegn på, at jeg havde et problem!

Tøm rygsækken!

Hver gang jeg stoppede op, så tømte jeg min rygsæk med viden, erfaring, uddannelser, opdragelse mv. Og så tog jeg det fra, som jeg stadigvæk gerne ville beskæftige mig med. På samme måde, som jeg med mellemrum rydder op i mine bøger: Jeg tager de bøger med mig, som stadig er relevante for min fremtid, og som jeg føler giver mig glæde og energi. Alle andre ryger til genbrug eller i kælderen.

I min mentale kælder ligger der viden indenfor mange forskellige områder, som jeg ikke kunne drømme om at bruge som en levevej i dag. Regnskabslovgivning, stikprøvemodeller, overenskomstforhandling, koncepter for virksomhedsfusioner, IT udviklingsmodeller, projektledelse og meget mere. I kælderen ligger også en pæn del af min opdragelse, den del, som forhindrer mig i at leve mit liv, som jeg vil.

Fyld nyt i!

Efter min rygsæk var tømt for gammelt ragelse, var tiden inde til at finde ud af, hvad jeg gerne ville have ned i den ledige plads i min rygsæk. Hvad ville jeg lære, undersøge, udvikle, finde ud af? Denne liste med nyt koblede jeg sammen med den stak, der var tilbage fra den gamle rygsæk, som stadig var interessant, og resultatet blev en ny karriere.

Lige nu er jeg ved at koble min gamle erfaring som leder og karrieremenneske med ny lærdom inden for filosofi og online markedsføring.

Der er ingen grænser for ændring og udvikling. Eneste begrænsning er din egen fantasi. Det er klart, at vi ser på vores faglige uddannelse, det er vi jo opdraget til, og det syn begrænser os. Men prøv at lave en liste over alt det, du har lært fra de enkelte job, du har haft. Både det faglige, men også alt det andet. Hvad har du lært om samarbejde, udviklingsmetoder, organisationsændringer, kommunikation, krisestyring, undervisning, mennesker, processer og meget mere?

Jeg er ikke uddannet i karriereudvikling på universitetet, men jeg ved alligevel mere om det end de fleste. Jeg ved noget om arbejdsmarkedet, erhvervslivet, om karriere og rigtigt meget om mennesker. Fordi jeg har været derude, hvor erhverv og mennesker mødes.

Vi har alle en faglig erfaring og en mental erfaring. Hvilke dele af din erfaring har du ikke lært i skolen eller på universitetet? Den del er guld værd, og den kan du altid bruge, også hvis din faglige erfaring begynder at ruste. Og de kloge siger, at det kun tager 10.000 timer at blive ekspert i et nyt fag. Det tager ikke et helt liv mere.

Hvad ligger der, som tynger og fylder op i bunden af din karriere-rygsæk? Og hvad vil du gerne have plads til at putte i den?

Er dit liv en brændende fakkel?

“Life is no ‘brief candle’ to me. It is a sort of splendid torch which I have got hold of for the moment; and I want to make it burn as brightly as possible before handing it on to future generations.” Georg Bernard Shaw, 1907

Det er interessant, at jo ældre jeg er blevet, jo mere tænker jeg over, hvad jeg vil have ud af mit liv, og hvad jeg kan give videre til andre.

Det er måske meget naturligt, at når jeg finder ud af, at jeg også – mod forventning – er dødelig, så skifter fokus til noget, der er lidt større end den daglige tunnel.

Da jeg hoppede fra mit prestigefyldte og velbetalte lederjob for 7 år siden, da gjorde jeg det, fordi jeg lovede mig selv, at fra nu af ville jeg kun beskæftige mig med noget, som jeg syntes var sjovt!

Det er de senere år ændret til, at det både skal være sjovt – og give mening. Det skal have et formål, for at det er rigtigt sjovt. Shaw siger også:

“This is the true joy in life: The being used for a purpose recognized by yourself as a mighty one. The being a force of nature, instead of a feverish, selfish little clod of ailments and grievances complaining that the world will not devote itself to making you happy”. (Shaw, 1903)

Hov, er der ingen derude, der gør mig lykkelig? Det har også været en øjenåbner. Da jeg var yngre, var jeg overbevist om, at jeg var centrum i universet. Min selvoptagethed var imponerende – om end ikke så tiltalende. Min eneste trøst er, at det er ret normalt for mennesker at være selvoptagede i de yngre år. Og sikkert også klogt i mange tilfælde.

Men at tro, at jeg var centrum for verden, og derved for alle andres handlinger, det blev jeg jo nødt til at kigge på. Specielt da verden og alle andre mennesker ikke lige havde læst den brugsanvisning for verdens sammenhæng! Der blev ikke sørget for mig, der var ikke nogen, der kom farende for at sikre sig, at jeg var tilfreds og lykkelig, og alle mine behov var opfyldt…

Det dæmrede efterhånden for mig, at det nok var mit eget ansvar. Øv!

Men så kom jo også den gode side ved denne kætterske tanke: Jeg er ikke afhængig af andre for at have det godt, det er udelukkende op til mig. Jeg kan vælge (!) om jeg vil have det godt og være glad for livet, eller jeg vil rode rundt i en offerrolle, og hyle op over, at jeg aldrig får, hvad jeg vil have.

Men hvad ville jeg egentlig have? Hvad var mening for mig? Det, jeg har fundet ud af på det seneste, er, at for at noget af det, jeg laver, skal give mening for mig, så er det nødt til at gå ud over nogen.

Det er ikke nok for mig blot at have det sjovt for mig selv, det skal kunne bruges til noget, det skal kunne bruges af andre. For at det giver mening for mig, skal det også gavne andre – mit samfund. Her er lidt mere Shaw:

“I am of the opinion that my life belongs to the whole community, and as long as I live, it is my privilege to do for it whatever I can. I want to be thoroughly used up when I die – for the harder I work, the more I live. I rejoice in life for its own sake”. (Shaw 1907)

Han kæder hårdt arbejde sammen med at leve. Jeg læser det på den måde, at hvis jeg arbejder med mit livsformål, og jo flere andre mennesker, der får glæde af det, jo mere livsglæde vil jeg opleve, fordi der er så meget mening i mit liv. Så hvorfor ikke arbejde hårdt?

Når jeg lever mit livsformål, så bliver jeg til en del af naturens kraft, som Shaw sagde.

Måske er mit lys er ved at udvikle sig til en lille spruttende fakkel?

Er dit liv et lille lys eller en strålende fakkel?