I’d rather be a fuckup than a fake!

Denne sætning stod på forsiden af en postkort, som én af deltagerne på min seneste workshop i København gav mig. Citatet (der stammer fra Beth Hart og Crazy Kind a Day) havde mindet hende om, at hun var alt andet end fake i den weekend.

Hvor er det et modigt citat! Og hvor det minder mig om min egen tilbøjelighed til at opfatte mig selv som en fake! Den der typiske situation, når nogen roser mig eller har et positivt billede af mig – og den indre drage hvisker: ”Det er bare indtil de finder ud af, at jeg faktisk slet ikke kan noget. Jeg er bare en fake.”

Min indre drage

Uanset hvor mange gange, jeg siger til mig selv, at det ikke er tilfældet, og uanset hvor mange gange, at selv jeg kan se, at det jeg laver, nok egentligt er helt ok, så stikker dragen sit ansigt frem.

Jeg sammenligner tit mine nedarvede og opdragede karakterbrists med en sovende drage. Continue reading