Pavens 15 Bud til Ledere

Pavens 15 Bud til LederePaven gav sidste år til jul sine ledere en skarp og præcis opsang og en advarsel mod magtfuldkommenhed, bureaukrati, selvoptagethed, manglende realitetssans, sladder og rygklapperi med mere.

Den nuværende Pave Francis har efterhånden gjort sig kendt som en klar og direkte pave, og også her skærer han ind til benet. Han beskriver nogle sygdomme, som kan give store problemer i enhver organisation, ikke kun i kirkens.

Hvad skal du IKKE gøre

Det, der slog mig ved at læse Pavens opsang til sine ledere var formen. Han taler om organisationers og lederes sygdomme, og han taler mest om, hvad en leder IKKE skal gøre.

Det kan være, det ligger til den kristne kirke at fokusere på forbud i stedet for at fokusere på den tilsvarende positive variant. 8 af Bibelens 10 bud til mennesket er også formuleret negativt. Men det er usædvanligt forfriskende.

Måske er de sidste årtiers fokus på anerkendende ledelse, medarbejder coaching og ikke mindst positiv psykologi ved at blive en anelse for halleluja-agtigt og for fluffy?

Det er så enkelt – i det mindste for min hjerne – at koncentrere mig om, hvad jeg ikke skal gøre. Når jeg skal koncentrere mig om, hvad jeg skal stræbe efter – som menneske eller som leder – så bliver jeg noget overvældet. For hvad betyder det, at jeg skal være autentisk, have integritet, være involverende, være empatisk, være værdibaseret, imødekommende, venlig, støttende, udviklende og alle de andre pæne ord? Fortæl mig helt præcist, hvad jeg skal gøre. Ellers bliver jeg stresset, og ved ikke, hvornår jeg gør det godt nok. Hvor venlig og støttende skal jeg være – og hvornår skal jeg i stedet være autoritær og fast for at opbygge tillid og tryghed? For det er jo også en lederværdi. Al den balancegang, som jeg selv skal finde rundt i, kræver rigtigt megen modenhed og sundhed af en leder. Jeg tør slet ikke tænke på den mængde af stress, det kan give en yngre leder uden så meget erfaring.

Lederevaluering

Så er det nemmere at have en tavle hængende med 15 ting, som jeg IKKE skal gøre. Dem kan jeg hakke af hver aften, inden jeg går hjem. Jeg kan spørge mine medarbejdere, mine kolleger og min chef, om jeg har overholdt disse 15 bud – og min evaluering vil være væsentligt mindre subjektiv, end når jeg for eksempel spørger, om jeg har involveret dem nok. Hvad er nok?

Tænk hvis en lederevaluering indeholdt de 15 ting, som ledere absolut IKKE skulle gøre. Bare som en bundlinje. Hvor nemmere ville det ikke være i en sund organisation at opdage de dårlige ledere og sætte ind over for dem, før de ødelægger motivationen – og resultaterne – i en hel afdeling eller division?

Og hvor ville det være nemmere for de gode ledere, at have en bundlinje som denne at stå på, når de så ellers selvfølgelig anstrenger sig for at nå toplinjen for god ledelse.

De 15 Bud for ledere

Jeg har tilladt mig groft at mishandle Pavens tale. Ikke blot har jeg oversat den til dansk, jeg har også ændret sproget til at passe ind i en dansk organisation, og så har jeg tilladt mig at lave 15 bud eller overskrifter, der afspejler budskabet i Pavens tekst. Må Paven tilgive mig! Her kommer de 15 bud fra Paven til ledere:

  1. Du skal ikke tro at du er udødelig eller uundværlig
  2. Du skal ikke dyrke overdreven travlhed
  3. Du skal ikke blive mentalt og spirituelt forstenet
  4. Du skal ikke dyrke overdreven planlægning og strukturering
  5. Du skal koordinere fællesskabet
  6. Du skal ikke glemme din egen historie, og hvad der giver mening for dig
  7. Du skal ikke rivalisere og være forfængelig
  8. Du skal ikke leve et moralsk dobbeltliv
  9. Du skal ikke sladre, brokke dig og bagtale
  10. Du skal ikke idealisere cheferne og fedte for dem
  11. Du skal ikke vise ligegyldighed over for andre
  12. Du skal ikke vise et tungsindigt og skinhelligt ansigt
  13. Du skal ikke hamstre
  14. Du skal ikke tilhøre nogen klike
  15. Du skal ikke opnå magt og berømmelse på bekostning af andre

De 15 Bud er uddybet her:

1: Du skal ikke tro, at du er udødelig eller uundværlig

En leder, der ikke er selvkritisk, og som ikke holder sig ajour, og som ikke er i god form, er en syg leder. En tur på kirkegården vil være en god ide for den leder, der tror, at han lever evigt. En leder er ikke over andre, han er en tjener. Det er ofte en følge af magtens sygdom, at tro at man er bedre og mere end andre. Som en narcissist, der forelsket stirrer på sit eget spejlbillede, uden at se mennesket i andre.

2: Du skal ikke dyrke overdreven travlhed

En leder, der forsømmer det hele liv, og som ikke holder fri, går direkte mod stress og uligevægt. Det er nødvendigt, obligatorisk og skal tages alvorligt at holde fri efter arbejde. Respekter helligdage og hold fri med familien. Både fysisk og spirituel opladning er nødvendig.

3: Du skal ikke blive mentalt og spirituelt forstenet

Der er stivnakkede ledere med hjerter af sten. Det er ledere, der i tidens løb har mistet deres indre ro, deres årvågenhed og deres mod, og som gemmer sig bag et bjerg af papir. De bliver til papirskubbere i stedet for at være ledere af hjertet. Det er farligt at miste sin menneskelige følsomhed, sin ydmyghed, sin uselviskhed og sin generøsitet. Alle er egenskaber, som er forudsætningen for ligeværdige relationer.

4: Du skal ikke dyrke overdreven planlægning og strukturering

Når en leder planlægger alt ned til mindste detalje, og tror, at ved perfekt planlægning, så lykkes alt, så bliver denne leder til en bogholder eller en kontorchef. Man skal forberede ting godt, men også tage hensyn til det uventede og det kreative. Virkeligheden er altid større og stærkere end menneskelig planlægning. Vi rammes af denne sygdom, fordi det altid er nemmere og mere komfortabelt, at holde sig i sin egen stillestående og uforanderlige verden.

5: Du skal koordinere fællesskabet

Når medlemmerne i en organisation mister følelsen af fællesskab med hinanden, så holder organisationen op med at være harmonisk, og kommer ud af sin ligevægt. Den bliver som et orkester, hvor musikerne ikke arbejder sammen, og derfor kun producerer støj. Støj, der forhindrer følelsen af fællesskab og samarbejde, og som giver ubehag og gnidninger.

6: Du skal ikke glemme din egen historie, og hvad der giver mening for dig

Når vi glemmer vores personlige historie, så glemmer vi også, hvorfor vi er i organisationen, hvad vi elsker, og hvad der giver mening for os. Dette hukommelsestab vil før eller senere handicappe en leder ved at gøre ham ude af stand til at gøre noget som helst på egen hånd. Lederen lukker sig inde, bygger mure omkring sig, og bringer sig selv i en tilstand af fuldstændig afhængighed af sine egne lukkede indbildte opfattelser.

7: Du skal ikke rivalisere og være forfængelig

Når udseendet, tøjet og vores titler bliver det vigtigste i vores liv, så lever vi i en falsk verden af bedrag og selvoptagethed. Hæder med baggrund i materielle ting skaber falske hierarkier. Vi mister vores ydmyghed, og dermed vores evne til at se og anerkende andre mennesker og deres interesser.

8: Du skal ikke leve et moralsk dobbeltliv

Ledere, der lever et dobbeltliv, er fyldt med en indre tomhed. De forskanser sig i bureaukrati, og mister kontakten med virkeligheden og med almindelige mennesker. De ender i et middelmådigt og hyklerisk dobbeltliv, hvor de i det ydre med stor alvor prædiker alt det rigtige til andre, men som i det skjulte ofte lever et parallelt liv, et amoralsk og udsvævende liv.

9: Du skal ikke sladre, brokke dig og bagtale

Dette er en alvorlig sygdom, der begynder med smalltalk om andre, men som overtager personen og gør ham til en, der bevidst sår ukrudt om andre. Det ender med, at personen er en koldblodig dræber af andres gode navn og rygte. Det er en sygdom som rammer feje mennesker, der mangler modet til at tale direkte, og derfor i stedet taler bag andres ryg. Det er vigtigt at gardere sig mod sladderens terrorisme. 

10: Du skal ikke idealisere cheferne og fedte for dem

Dette er sygdommen for dem, der bejler til chefen i håb om at opnå deres gunst. De er ofre for ambitioner og opportunisme. De ærer personerne og ikke sagen. De arbejder kun ud fra, hvad de kan få ud af det, og ikke fra hvad de kan og bør yde. Det er snæversynede personer, ulykkeligt optaget af deres egen egoisme. Chefer, der lader sig påvirke af, og som deltager i denne adfærd, medvirker til, at sygdommen kan overleve.

11: Du skal ikke vise ligegyldighed over for andre

Det er den sygdom, hvor hver enkelt individ kun tænker på sig selv og mister oprigtigheden og varmen i menneskelige relationer. Når den, der har mest viden, ikke stiller sin viden til rådighed for sine mindre vidende kollegaer. Når vi lærer noget nyt, og holder det for os selv i stedet for at dele det hjælpsomt. Når vi ud fra jalousi eller magtspil ser en glæde i, at andre fejler i stedet for at opmuntre og hjælpe dem.

12: Du skal ikke vise et tungsindigt og skinhelligt ansigt

Disse triste og strenge personer, der tror, at for at være seriøse, så skal de også være melankolske og skinhellige. Og som derfor behandler andre med strenghed, bryskhed og arrogance. En sådan opvisning af hårdhed og åndløst sortsyn er ofte symptomer på frygt og usikkerhed. En leder skal gøre en indsats for at være høflig, afklaret, veloplagt og glad, en person, der skaber en god stemning overalt. Humor er en gavnlig egenskab i enhver sammenhæng.

13: Du skal ikke hamstre

Sygdommen, når en leder forsøger at fylde et eksistentielt tomrum i sit hjerte ved at akkumulere materielle goder, og ikke gør det ud fra nød, men kun ud fra et behov for at føle sikkerhed. Vi er ikke i stand til at bringe materielt gods med os ud af dette liv, og hamstringen har den modsatte effekt. Flere materielle goder gør kun behovet og sikkerhedstrangen dybere og mere krævende. At hamstre ting gør kun vores rejse gennem livet tungere og mere besværlig.

14: Du skal ikke tilhøre nogen klike

Sygdommen ved lukkede cirkler, hvor det at tilhøre en klike bliver mere vigtigt end at tilhøre organisationen, og i nogle tilfælde mere vigtigt end at bidrage til et større formål. Denne sygdom begynder tit med gode intentioner, men med tiden gør den medlemmerne til slaver, og kliken bliver til en kræft, der skader organisationens harmoni og samarbejde. At gå i kamp mod sig selv er en farlig beskæftigelse for en organisation.

15: Du skal ikke opnå magt og berømmelse på bekostning af andre

Sygdommen at søge fordele til sig selv ved hjælp af uheldig selvhævdelse. At ville fremstå som mere magtfuld, dygtigere og mere kompetent end andre, og som mener, at dette mål retfærdiggøre brugen af alle midler. Påskuddet er endog ofte hensynet til retfærdighed og gennemsigtighed, og sygdommen kendetegnes ved, at lederen er parat til at bagtale og miskreditere andre, også i det offentlige rum og i medierne. Denne opførsel, og individets behov for at føle sig magtfuld ved at optræde på avisernes forsider, skader en organisation alvorligt.

Bøn om humor

Paven fortæller, at han beder en bøn hver dag. En bøn af St. Thomas More. Den vil jeg slutte med – jeg tror ikke, at den ville kunne skade nogen af os…

Giv mig, Gud, en god fordøjelse, og også noget at fordøje.

Giv mig en sund krop, og det nødvendige gode humør til at vedligeholde den.

Giv mig en enkel sjæl, der værdsætter alt, hvad der er godt, og som ikke bliver så nemt skræmt ved synet af det onde, men hellere finder veje til at føre alting tilbage, hvor det skal være.

Giv mig en sjæl, der ikke kender kedsomhed, brok, suk og beklagelser, og heller ikke kender til overdreven stress på grund af denne forstyrrende ting, der kaldes ”Jeg”

Giv mig, Gud, en god humoristisk sans. Tillad mig den nåde at være i stand til at tage en spøg, at opdage lidt glæde i livet, og at blive i stand til at dele det med andre.

(Kilder: “De ti Bud, Det Gamle Testamente, Anden Mosebog, kapitel 20” samt “Presentation of the Christmas Greetings to the Roman Curia, Address of His Holiness Pope Francis, 22 December 2014” – Link til Pavens fulde tale i engelsk udgave er her)

Leave a Reply