Overspringshandlinger! Æv!

Jeg er træt af mine overspringshandlinger! Du har selvfølgelig ikke den slags, men jeg kender dem fra flere forskellige vinkler. Der er mange gode råd om, hvordan man overvinder overspringshandlinger, men de virker altså ikke rigtigt på mig. Jeg finder bare en anden måde at springe over på.
Jeg har lige brugt en måned på at få opdateret min brochure for min Weekend Workshop, og det tog en aften, da jeg først gik i gang. Jeg var ikke ineffektiv i den måned, men jeg lavede alt andet: Oprettede en blog, designede dette nyhedsbrev, fik opdateret alle oplysninger om mit netværk, fik taget kontakt med masser af mennesker, som jeg gerne ville kontakte, talte med en masse kundeemner, ajourførte mine hjemmesider, lavede et produkt til fastholdelse af medarbejdere, ryddede op i arkivet, lavede et nyt planlægningssystem…

Perfektionisme
Der kan være mange grunde til overspringshandlinger, men den, der for det meste passer på mig er perfektionisme. På amerikansk tales der om de tre P’er: Perfectionism, Procrastination and Paralysis. Det er 3 sider af samme sag.

Når jeg skal lave en opgave, som jeg kan blive bedømt på af mennesker, jeg ikke kender, så slår denne treenighed til i mit liv. Dette at blive vurderet, bedømt, vejet og evt. kasseret uden at jeg kan argumentere og overbevise, det kan jeg altså ikke lide! Og så kommer tankerne! Jeg kan sikkert ikke lave det godt nok, jeg vil være helt sårbar og stå nøgen foran andre mennesker, frygten sniger sig ind. Afvisningen lurer.

Og så starter balladen: Enten laver jeg alt andet i mit liv, eller jeg sidder paralyseret foran computeren og stirrer på det dokument, der står foran mig – uden at jeg får rørt tasterne. Så rejser jeg mig, og skal liige… Eller jeg besvarer email, det kan man jo efterhånden få hele sit liv til at gå med, og når jeg er færdig med det, kan jeg jo altid gå på FaceBook, LinkedIn, Twitter, læse interessante blogs osv.

Hvad virker?
Det eneste, der virker for mig i den situation er, at jeg giver mig selv lov til mine overspringshandlinger. Jeg gør det, jeg allermest har lyst til. Og så taler jeg med andre mennesker om, hvad jeg har gang i. Stille og roligt får jeg så meget opbakning og anerkendelse fra andre mennesker, og så meget tilfredsstillelse fra de opgaver, jeg færdiggør, at jeg af mig selv bliver parat til at gå i gang med den der opgave, der ligger og lugter. Og tiden, der går, hjælper mig med at forlige mig med tanken om at blive vurderet og udstillet. Jeg har jo selv valgt livet som selvstændig, og det plejer jo at gå godt!

Accept.

Accept er den korteste vej mellem overspringshandling og handling. Viljestyrkens kamp den længste!

Leave a Reply