Er du kvalificeret eller kompetent?

Kvalificeret eller kompetentHvad er forskellen mellem at være kvalificeret eller kompetent? Den er stor, meget stor, og det kan være forskellen mellem succes og fiasko i din karriere.

Kvalifikationer og kompetencer er nogle ord, der ofte bruges lidt i flæng. Både inden for daglig tale i forbindelse med karriereudvikling samt i forbindelse med jobsøgning og CV-skrivning. 

Definition

En definition på forskellen mellem kvalifikationer og kompetencer fra professor Henrik Holt Larsen: ”Kvalifikationer er at være rigtig god, mens kompetence er at være god til det rigtige.”

Og hvem bestemmer så, hvad ”det rigtige” er? Det gør selvfølgelig virksomhederne. De fleste virksomheder har en markedsposition og en strategi, der betyder, at de satser på en helt speciel viden, og derfor er der ofte nogle nøglemedarbejdere eller -grupper, der har altafgørende betydning for virksomhedens succes. Disse nøglemedarbejdere bliver udviklet, plejet og forsøgt fastholdt, fordi de er vitale for virksomheden og dens konkurrenceevne.

På almindelig dansk betyder det, at du kan være fantastisk dygtig til et eller andet ­– altså være kvalificeret, men hvis ikke, virksomheden kan se, at du kan eller vil udvikle kvalifikationerne til de kompetencer, de har brug for, så får du ikke et job.

Kig dig omkring i din egen virksomhed. Prøv at identificere de medarbejdere og afdelinger/divisioner, der er helt afgørende for, at din virksomhed overlever og tjener penge. Hvem sørger for kunder, hvem udvikler produkter, hvem rådgiver kunder og ledelse, hvem sælger, hvem leder? Hvis du er i det offentlige, så kan du lave den samme øvelse, men nøglepersonerne er så afgørende for borgerbetjening, politikerbetjening, sagsbehandlingens kvalitet, ledelse osv. Med andre ord er det de personer, der er nødvendige for at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Der er selvfølgelig også masser af medarbejdere, der ikke er nøglepersoner. Men det er også de medarbejdere, der bliver fyret ved den næste nedskæring. Mange af dem er fuldt kvalificerede, men de er måske ikke kompetente i betydningen uundværlige for virksomheden.

Hvordan bliver du kompetent?

Der er to dele i at være kompetent. Der er en faglig del og en personlig del.

Du skal være dygtig til det fag, der er dit. Derudover skal du kunne anvende din viden i de opgaver, du får, og du skal leve op til de krav, der ligger i opgaven og i situationen.

Faglighed + Brugbarhed i praksis + Beherske situationen

Nu bliver det straks et meget mere broget billede. For hvad skal der til, for at du kan bruge din viden i praksis, og hvad skal der til for at du kan bruge din viden i praksis til at opfylde virksomhedens mål og strategi – med de krav, som den pågældende virksomhed stiller?

Det er meget mere end blot en eksamen fra et universitet. Lad os gå lidt mere i dybden med det.

Hvilke krav stiller virksomheden?

Prøv at overveje nedenstående spørgsmål lidt.

Kvalificeret eller kompetent

Mange af os mener, at vi får succes på grund af vores faglighed. Og det bliver vi bekræftet i, når vi lytter til den politiske debat, når vi er til screeninger i HR-afdelinger, og endda også når vi taler med ledere. Det gennemsyrer hele den måde, vi taler om os selv og hinanden på, at vi taler om faglighed.

Det er jo også det nemmeste. Hvis jeg ved, at du er ingeniør eller økonom eller tandlæge, så har jeg jo en kasse, jeg kan putte dig ind i. Men jeg ved faktisk ikke, om du er en god ingeniør, økonom eller tandlæge. Og skal jeg som leder bare ansætte dig, fordi du er uddannet i et eller andet fag?

Nej, sådan fungerer det ikke. Men det er første skridt i en HR screeningsproces. Har du en faglighed, der sikrer, at du har grundlaget i orden til det job, vi skal have besat? Det er det nemmeste, hvis du har. Ellers skal en virksomhed jo til at tænke anderledes, end den plejer.

Det næste, der sker i en screeningsproces til et job, er at kandidaternes resultater bliver vurderet. For det meste af headhunteren eller af den ansættende leder. Har du prøvet nogle af de ting, vi har brug for, og kan du bevise det? Har du før – med succes – arbejdet med det, vi har brug for? Så er vi tættere på en samtale.

Så kommer mit – og deres – irriterende spørgsmål:

Hvordan har du opnået dine resultater?

Har du forberedt dit svar på det spørgsmål, når du har været til jobsamtale? Hvad har du svaret?

Du har typisk opnået dine resultater med en kombination af din faglige viden og dine personlige egenskaber. Der er stort set ingen job i dag, hvor du kan få lov til at udføre dit arbejde som en lille isoleret ø. I stort set alle job er du nødt til at samarbejde med andre mennesker. Opgaverne er komplekse, de kræver flere faglige vinkler, flere mennesker, og derved kræver de kommunikation, teamarbejde, ledelse, præsentation, forhandling, motivation, overbevisning, konfliktløsning, koordinering – fortsæt selv.

Selv forskere kan ikke få lov til at forske i fred mere. De skal undervise, deltage i netværk, skrive deres resultater ned, udgive dem, tale ved møder og konferencer, og lede en hær af assistenter mv.

Min påstand er, at hvis du ikke kan alt dette, så kan du ikke få succes i dit job. Stor faglighed er ikke nok længere.

Hvis du har succes i dag, så har du det, fordi du har en kombination af faglig viden og personlige egenskaber, der giver dig dine successer.

Hvad skal være emnet på din næste videreuddannelse?

Der afhænger af, hvor gammel du er.

De første 30 år af vores liv bygger vi faglig viden op, der er stadig ting, der skal læres om vores fag, om organisering, samfundet, metoder og værktøjer. Det er også de første år på arbejdsmarkedet, at vi for det meste har de enkleste opgaver. Vi er ved at lære. Men det skifter umærkeligt, når vi når over de 30 år cirka.

Når vi har lært det basale, så begynder opgaverne at blive komplekse, flere mennesker er involveret, der er flere interessenter, der skal der tages hensyn til, der kommer budgetter og performancemålinger ind i billedet, og som leder begynder 360 graders analyserne at stå i kø sammen med medarbejdertilfredshedsmålinger mv. Overskriften for det, du er i gang med at lære i dagligdagen, og det, du har brug for at lære, ligger inden for områderne kommunikation og relationer.

Prøv at tænke på de sidste 5 frustrationer, du har haft på jobbet. Har det været problemer med “Excel arket” eller var det din “åndssvage kollega i salg”, der forhindrede dit projekt i at nå i hus? Skift selv ordene i citationstegnene ud med det, der gælder for dig. Har dine sidste 5 frustrationer haft noget med din faglige viden at gøre, eller har det haft noget med dine relationer at gøre?

Gennemslagskraft

Hvis du oplever størst udfordringer ved relationer og evnen til at kunne overtale andre til at støtte det, du er i gang med, så er du nået det karriereniveau, hvor de personlige egenskaber er afgørende for, at du har gennemslagskraft i organisationen. Uden gennemslagskraft, så har du kun hierarkiet og skulderstriberne til at få dine projekter igennem, og det er sjældent nok i langt de fleste virksomheder i dag. Du skal samarbejde med dygtige selvstændige kolleger, der skal ville samarbejde med dig, for at du får noget igennem.

Derfor er det udviklingen af dine personlige egenskaber, der kan styrke din gennemslagskraft. Og det skal være overskriften på en stor del af dit uddannelsesbudget de nærmeste år.

Kvalificeret eller kompetent

Det er ikke for ingenting, at et mundheld florerer i mange virksomheder: “Man ansætter på de faglige kvalifikationer og fyrer på de personlige kvalifikationer.”

Med andre ord, så er dette også forskellen mellem at være kvalificeret eller kompetent.

Hvordan lærer du så mest effektivt?

Ifølge den pædagogiske forskning, så skal der tre elementer til, for at lære noget nyt effektivt.

Engagement + Praksis + Refleksion

Du skal være motiveret for at lære noget nyt, og du skal være engageret i emnet, hvis du skal opbygge nye kvalifikationer og kompetencer – uanset om de er faglige, personlige eller en blanding. Hvis du vælger en efteruddannelse ud fra taktiske grunde, uden at skidtet interesserer dig, så glem det. Du får måske et stykke papir, hvis du holder ud længe nok, men du lærer ikke noget. Så bliver det et hækkeløb for at nå alle prøverne og eksamerne, kun for papirets skyld. Indholdet glemmer du igen.

Udover at være engageret er det vigtigt, at du bruger det lærte i praksis. Du har sikkert været på kurser, hvor du kom hjem, satte kursusmappen ind i reolen, og glemte alt om den. 2 år efter skal du så bruge det, du har lært, og du kan ikke finde mappen – eller huske, hvad du lærte. Lærer du nogle redskaber og værktøjer på en uddannelse eller på et kursus, så sørg for at prøve dem af i praksis med det samme. Tag fat i chefen eller andre på jobbet, og spørg om du ikke må sidde med ved et projekt, tage et bestemt møde, få lov til at lave den præsentation for ledelsen. Hvad som helst, find en måde at øve dig. Der kommer ikke nødvendigvis nogen og tilbyder dig relevant træning – så let måsen.

Den sidste del, der er nødvendig, for at en ny viden sidder fast, er refleksion. Hvis ikke du efter praksis får reflekteret over, hvad der var godt, og hvad der var knap så godt, så har du heller ikke lært stoffet så effektivt, som det er muligt. Du går bare ud og laver de samme fejl næste gang, hvis ikke de bliver hevet op fra en vag fornemmelse i underbevidstheden til en skarpskåret læring og erfaring, du aldring glemmer igen.

Der er flere måder at reflektere på. Den nemmeste er at bede om feedback. Bed om feedback fra alle omkring dig i alt, hvad du gør – hele tiden. Det kan godt være, de bliver trætte af dig, men det er faktisk mere sandsynligt, at de begynder at kopiere dig. Vi har svært ved at bede andre om hjælp (eller nogen af os har…), og du kan faktisk være en positiv mønsterbryder her.

En anden måde at reflektere på, er at bruge en kollega eller en medkursist. Aftal, at I mødes med kalendersatte mellemrum, og giver hinanden tid til at tale om den seneste lærdom og praksis. Stil spørgsmål til hinanden, og giv mulighed for at tygge grundigt på emnet, til det bliver slugt og indlejret i din vidensbank.

Her kan du også bruge en coach selvfølgelig. Hvis det er et fagligt kursus, så find en coach, der ved noget om det pågældende område. Hvis det er vedrørende personlig udvikling, karriereudvikling eller lederudvikling, så brug mig.

Husk alle tre dele: Engagement, praksis og refleksion, hvis du vil have noget ud at den tid, du bruger på en videreuddannelse eller et kursus. Det hænger ikke fast af sig selv!

Vælg virksomhed med omhu

Når du vælger et job, så vælg en virksomhed eller en organisation, der kan se dine kompetencer, og som har brug for dem. For så vil de hjælpe dig til at udvikle dem optimalt.

Din kombination af faglighed, personlige egenskaber, erfaringer og resultater skal være afgørende for virksomhedens succes. Og du vil få de sjove opgaver, der bygger dine kompetencer endnu mere op – både fagligt og personligt.

kvalificeret eller kompetent

Husk prioriteringen. Jo ældre, du bliver, jo mere fortaber din oprindelige uddannelse sig i tågerne, og jo mere skarpt står i stedet dine resultater, din erfaring, og dine personlige egenskaber.

(Kilder og inspiration: Henrik Holt Larsen, Knud Illeris, Per Schultz Jørgensen)

Stresset?

Peary_e-bog_forside

Få kontrol over din stress. Få et nemt redskab til at holde øje med dit stressniveau - og til at bringe dit liv i balance igen.

Du skriver dig op på min mailliste når du henter e-bgen Powered by ConvertKit

2 thoughts on “Er du kvalificeret eller kompetent?

  1. Super post Dorte – især afsnittet omkring indlæring – og lagring – af ny viden. Use it or loose it gælder ikke kun gamle færdigheder. Refleksion er et godt værktøj i en forandringsproces.

Leave a Reply